Tilsynskoncept for private pasningsordninger

• Titel: Tilsynskoncept Private pasningsordninger
• Vedtaget: 1. september 2023

Forord

Dette tilsynskoncept beskriver formål og ramme for Aalborg Kommunes tilsyn med private pasningsordninger (I konceptet bruges ligeledes betegnelsen privat børnepasser). Tilsynskonceptet har som formål at gøre det tydeligt hvad der føres tilsyn med og hvordan tilsynet udføres.

1. januar 2022 trådte ændringen af Dagtilbudsloven (Minimumsnormeringer i daginstitutioner og styrket tilsyn med dagtilbud med videre) med skærpede krav til den kommunale tilsynspraksis i kraft. De skærpede lovkrav til kommunernes tilsynspraksis betyder, at kommunerne skal revurdere og justere egne tilsynsmodeller, så lovkravene efterleves og sikrer, at tilsynsopgaven udføres kvalificeret.

“Tilsynet med de private pasningsordninger bliver indirekte omfattet af de nye krav til kommuners tilsyn med dagtilbud, idet kommunens tilsyn med private pasningsordninger i henhold til Dagtilbudslovens § 81, stykke 1, skal stå mål med tilsynet i alderssvarende dagtilbud”. SKR nr 9054 af 20/01/2022 på retsinformation.dk

Med den nye lovgivning kom krav om observationsbaserede tilsyn (Se mere i afsnittet omkring observationer), en højere grad af uvildighed (Se afsnittet Uvildighed), inddragelse af kvalitative og kvantitative data og opfølgning på tilsyn. Herudover foreligger der krav om såvel anmeldte som uanmeldte tilsyn som en del af det samlede tilsynskoncept, samt skærpede tilsyn med brug af handleplan ved alvorlig bekymring for kvaliteten i en pasningsordning.

Formål

Tilsynet i Aalborg Kommune indgår som et led i kommunalbestyrelsens forpligtelse til at bidrage til kvalitetsudvikling på det samlede børneområde for alle børn i Aalborg kommune. Dette indebærer, at der føres tilsyn med de fysiske rammer, det pædagogiske
indhold i tilbuddet samt om de hygiejniske og sikkerhedsmæssige forhold er egnet til den målgruppe, som den private pasningsordning henvender sig til. Overordnet har tilsynet med private pasningsordninger i Aalborg Kommune følgende formål:

• Tilse, at der i den enkelte pasningsordning i Aalborg Kommune sker udførelse af de godkendelses- og lovgivningsmæssige rammer.
• Undersøge og vurdere hvorvidt der i pasningsordningen arbejdes med læring sammenligneligt med tilsvarende dagtilbud.
• Bidrage til understøttelse af fortsat læring og kvalitetsudvikling jævnfør Dagtilbudsloven §1, §81a og elementer i §8, samt §5.

Rammer for tilsyn

I Aalborg Kommune udføres tilsynene af tilsynsførende i Afsnit for Tilsyn og Privat pasning. De anmeldte og uanmeldte tilsyn foregår efter den kadence og den procedure, som er politisk besluttet. Som udgangspunkt modtager pasningsordningen 4 årlige tilsyn, hvilket består af både anmeldte og uanmeldte tilsyn. Tilsynet kan foregå i hele pasningsordningens åbningstid. Tilsynet udføres efter en sammenlignelig ramme i forhold til form og indhold, som anvendes ved tilsyn i et tilsvarende dagtilbud.

Uvildighed

Tilsynet føres på baggrund af en systematisk metode, som sikrer ensartethed i måden, hvorpå tilsynet udføres og kvaliteten vurderes. Der tilstræbes en gennemsigtighed i forhold til hvad der føres tilsyn på, hvor tilsynene foretages med udgangspunkt i samme spørgeramme og observationsskema ud fra en tillidsbaseret og undersøgende tilgang. Der tilstræbes et årligt skift af den tilsynsførende i den private pasningsordning, med henblik på at imødekomme kravet om uvildighed.

Tilsyn

Tilsynet har både et kontrol- og et udviklingsorienteret sigte (Stine Elverkilde, Tilsyn mellem kontrol og udvikling), og forholder sig således til, om den private børnepasser overordnet opfylder lovgivningens krav til pasningsordningen, herunder at der arbejdes med læringsmiljøer, der understøtter børnenes trivsel, udvikling, læring og dannelse. Kontrolperspektivet og udviklingsperspektivet er hinandens forudsætninger i et gensidigt berigende samspil, der overordnet har til formål at højne kvaliteten, hvor tilsyn er medvirkende til udvikling af kvalitet.

• Vurdering i forhold til om der leves op til den godkendelses og lovgivningsmæssige ramme:
  • Kontrolperspektiv: Sikring af godkendelses og lovgivningsmæssige ramme
  • Udviklingsperspektiv: Understøtte videre udvikling af pædagogisk praksis

Igennem observation og dialog vurderes børnepasserens kompetencer i forhold til at understøtte et trygt læringsmiljø samt hvordan der arbejdes udviklingsorienteret i forhold til det enkelte barn og børnegruppen. Det er den tilsynsførendes skøn i hvilket omfang der er dialog med børnepasseren omkring læringsmiljøet, afhængig af hvad observationen giver indblik i.

Tilsynet faciliteres ud fra en tillidsbaseret tilgang med fokus på undersøgende og udviklingsstøttende spørgsmål. Dialogen kan have vejledende karakter, men der kan ligeledes anvises påkrævede handletiltag i form af udviklingspunkter, hvis det vurderes, at der ikke leves op til godkendelseskravene jævnfør Administrationsgrundlaget for Private pasningsordninger i Aalborg Kommune (se afsnit omkring skærpede tilsyn). Tilsynet omhandler overordnet de lovkrav børnepasseren er underlagt, jævnfør §1, §5, §78, §79 og §81a i Dagtilbudsloven, og hvorvidt godkendelsen af de fysiske rammer overholdes. Det vil i praksis betyde, at tilsynet kan omhandle følgende:

• At der arbejdes med trygge læringsmiljøer, og at disse står mål med læringsmiljøer i dagtilbud (§8 og §81a)
• Børnenes trivsel (§1 stykke 1)
• Tværfagligt samarbejde, forældresamarbejde og overgange (§1 stykke 3 og 4 samt Jævnfør Administrationsgrundlaget)
• At de børn der er i pasning, er de børn der gives tilskud til (§78 og §79)
• De fysiske rammer (§78 stykke 2)
• At den Private pasningsordning alene anvender betegnelsen ”Privat pasningsordning” om ordningen i alle offentlige sammenhænge (§78a)

Der føres ikke tilsyn på det enkelte barn, men derimod om den private børnepasser løbende sikrer barnets/børnenes trivsel og udvikling gennem understøttende læringsmiljøer, samt iværksætter indsatser efter behov. Jævnfør serviceloven påhviler der dog kommunen en skærpet underretningspligt i forhold til det enkelte barn, hvis man i forbindelse med tilsynet bliver opmærksom på, at et barn har behov for særlig støtte, som ikke bliver iværksat af den private børnepasser.

Læringsmiljø (§81a)

Ifølge Dagtilbudsloven skal den private pasningsordning tilrettelægges, så den fremmer børns læring gennem trygge læringsmiljøer. Arbejdet med læringsmiljøer skal indholdsmæssigt stå mål med kravene til læring og læringsmiljøer i Dagtilbud jævnfør. §8 og §81a, ligesom arbejdet med læringsmiljøer i den enkelte private pasningsordning skal tage udgangspunkt i børnegruppens sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger. Den private pasningsordning skal endvidere tilrettelægges, så børnene sikres medbestemmelse, medansvar samt forståelse for og oplevelse med demokrati. Den private pasningsordning skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund (Dagtilbudsloven side 25).

Observationer

Tilsynet vil være observationsbaseret, hvor formålet er at få indblik i den pædagogiske praksisudførelse. Den tilsynsførende vil forholde sig relativt neutralt under observationerne og dermed forsøge at påvirke den pædagogiske praksis mindst muligt. Det er vigtigt, at den private børnepasser under tilsynet, som vanligt er i samspil med børnene og tager ledelse i forhold til den opmærksomhed, børnegruppen kræver.

Observationen foretages ud fra et fastlagt observationsskema, som er udarbejdet med inspiration fra KIDS-observationsredskab (KIDS Dagplejen – Evaluering og kvalitetsudvikling. Charlotte Ringsmose og Grethe Kragh-Müller. Dansk Psykologisk Forlag A/S. 2022. 1. udgave. 2. oplag.). KIDS-konceptet er et vurderingsredskab, der bygger på forskningsbaseret viden om kvalitet i dagtilbud i en nordisk kontekst, som er bundet op på observationer af praksis og er omsætteligt i forhold til udvikling af praksis. KIDS anvendes desuden af EVA som baggrund for den nationale kvalitetsundersøgelse 2022/23.

Modellen nedenfor illustrerer hvilke elementer observationsskemaet (se bilag) bygger på. Skemaet er designet så temaerne “Relationer”, “Leg og aktivitet” og “Fysiske omgivelser” i den yderste ring anvendes som kvalitetsmarkører, da de overordnet er grundlæggende for vurdering af kvaliteten i praksis. De tre temaer uddybes i afsnittene nedenfor, samt konkretiseres i observationsrammerne. Derudover inddrages de 6 læreplanstemaer i forhold til lovgivningsmæssige krav i Dagtilbudslovens §8, hvilket fremgår af den inderste ring.

Relationer

Der føres tilsyn på den private børnepassers relationskompetencer, herunder hvorvidt børnepasseren sørger for at der etableres en tryg relation med hvert enkelt barn, samt hvorvidt børnepasseren støtter op om børnefællesskabet. I observationen vil der være stort fokus på om børnepasseren er nærværende med børnegruppen, udviser interesse og omsorg for børnene, justerer sig til børnene, samt om der sættes ord på handlinger og følelser. Observationsdelen vedrørende relationer er udarbejdet med afsæt i ICDP’s samspilstemaer.

Leg og aktivitet

Der føres tilsyn på hvordan den private børnepasser støtter op om børnenes leg, samt hvorvidt den private børnepasser veksler mellem den frie leg og strukturerede aktiviteter og lege. Tilsynets observationer vil have fokus på, hvorvidt børnepasseren understøtter barnets udvikling og læring i lege og aktiviteter, som skal tilpasses aktuel børnesammensætning.

Fysiske omgivelser

Der føres tilsyn på hvordan de fysiske omgivelser/rammer udgør et udviklingsunderstøttende børnemiljø. Pasningsordningens rum skal invitere til udforskning og læringsoplevelser. Indretningen af de fysiske omgivelser og rum, både inde og ude, er således en væsentlig del af de pædagogiske overvejelser i pasningsordningen (KIDS). Tilsynets observationer vil have fokus på, hvorvidt der i pasningsordningen er mulighed for forskellige former for leg og aktivitet tilpasset aktuel børnesammensætning, og hvor børnene skal have mulighed for medbestemmelse (Dagtilbudsloven §81a).

De seks læreplanstemaer (§8)

Der føres tilsyn på hvordan den private børnepasser arbejder med børnenes læring. I private pasningsordninger skal indholdet i læringsmiljøet stå mål med kravene til læring i dagtilbud. I private pasningsordninger er det ikke et krav at der udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan, men tilsynet vil fokusere på hvorledes det pædagogiske læringsmiljø understøtter børnenes brede læring, herunder nysgerrighed, gåpåmod, selvværd og bevægelse, inden for og på tværs af følgende temaer (Dagtilbudsloven side 4 §8):

1. Alsidig personlig udvikling
2. Social udvikling
3. Kommunikation og sprog
4. Krop, sanser og bevægelse
5. Natur, udeliv og science
6. Kultur, æstetik og fællesskab

Forældresamarbejde

Samarbejdet med forældrene har afgørende betydning for barnets trivsel, udvikling og læring. Der føres derfor tilsyn på hvordan den private børnepasser skaber gode forudsætning for det gode forældresamarbejde, blandt andet med fokus på følgende:

• Opbygning af en tillidsfuld relation
• Rammesætning
• Tilpasning af samarbejdet (Administrationsgrundlaget side 12)

I situationer, hvor et barns trivsel kræver en tværfaglig indsats, er samarbejdet med forældrene afgørende, idet adgangen til det tværfaglige samarbejde, kræver forældrenes samtykke. Samarbejdet med forældrene har ligeledes stor betydning for barnets overgang fra hjemmet til pasning, og senere fra pasning til børnehave.

Den gode overgang

Der føres tilsyn på hvorvidt den private børnepasser understøtter en god overgang for børnene i pasningsordningen. Den private pasningsordning skal (Jævnfør Dagtilbudsloven §1 stykke 4) sikre gode overgange mellem hjem og pasning samt mellem pasning og kommende børnehave, eller andre pasningstilbud. På baggrund heraf føres der tilsyn med, hvordan der skabes sammenhængende overgange, hvordan der arbejdes med overleveringer, samt hvordan der samarbejdes med forældrene herom.

1. Hjemmet / Anden pasning 
2. Pasningsordning
3. Anden pasning / børnehave

Der føres tilsyn på hvorvidt den private børnepasser indhenter eller viderebringer overlevering, såfremt der er opmærksomheder eller bekymringer på det pågældende barn i forbindelse med overgangen.

Tværfaglig indsats og tidlig opsporing

Private pasningsordninger i Aalborg kommune er forpligtet til at arbejde med tidlig opsporing i forhold til det enkelte barns og børnegruppens trivsel, udvikling, læring og dannelse.

Der føres tilsyn med hvorvidt børnepasseren understøtter børnenes trivsel, og i det tilfælde at der er tale om børn der mistrives, er børnepasseren forpligtet til at handle herpå. Dette skal ske med forældrenes samtykke. Tilsynet kan give vejledning omkring mulige tværfaglige samarbejdspartnere og proceduren for indkaldelse til dialog- eller samarbejdsmøde. Den private pasningsordning/børnepasser har jævnfør Serviceloven §154 skærpet underretningspligt, og er derfor forpligtet til at handle på bekymringer og formodninger.

Godkendte rammer

Der føres tilsyn på, om pasningsordningen overholder godkendelsen i forhold til de fysiske rammer. Rammerne vurderes ud fra et sikkerheds- og sundhedsmæssigt børneperspektiv, jævnfør Sundhedsstyrelsens vejledning “Håndbog om hygiejne og Miljø i dagtilbud” og “Små børns sikkerhed”. Hvis der er forhold, der giver anledning til bemærkninger, for eksempel hygiejne, sikkerhedsforhold der skal ændres, temperatur, generel rengøring og andre sundhedsmæssige forhold, vil dette være en del af dialogen.

Justering af børn/børnetal

En af tilsynets beføjelser er justering i antallet af børn, som den enkelte pasningsordning er godkendt til. Denne afgørelse træffes af tilsynet ud fra et individuelt skøn. En afgørelse om opjustering vil for eksempel påkræve at tilsynet har haft mulighed for, i en periode over flere tilsyn, at observere børnepasseren med det maksimale antal børn som vedkommende er godkendt til. Ligeledes vil en afgørelse om nedjustering af børnetallet være truffet ud fra ovenstående og vil som oftest også ske på baggrund af, at der forud har været et skærpet tilsynsforløb.

Rapportering og opfølgning

Under hvert tilsyn vil der være fokus på at følge op på indholdet fra tidligere tilsyn, således der opleves sammenhæng mellem tilsynene. Tilsynet vil på det enkelte tilsynsbesøg blandt andet følge op på bemærkninger, indgåede aftaler og påkrævede handlinger opstillet i for bindelse med det forudgående tilsynsbesøg. Tilsynet kan hvis det vurderes behov herfor tildele den enkelte børnepasser udviklingspunkter. Såfremt der konstateres bekymring eller manglende udførelse af de lov- og forvaltningsmæssige rammer, vil det fremgå af tilsynets anmærkninger.

Tilsynet udarbejder en tilsynsrapport på baggrund af tilsynet, som efterfølgende sendes til børnepasseren. Rapporten afdækker børnepasserens arbejde med udførelse af de lov- og forvaltningsmæssige rammer samt udviklingspotentialer og eventuelt påkrævede handlinger. Såfremt rapporten måtte indeholde faktuelle oplysningsfejl, vil det være muligt for tilsynspædagogen at tilrette disse, inden for en periode på 7 hverdage fra børnepasserens modtagelse af rapporten. Eventuelle øvrige kommentarer vedlægges det samlede tilsynsmateriale.

Skærpet tilsyn

Skærpet tilsyn iværksættes, når kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø eller andre forhold i pædagogisk praksis giver anledning til bekymring. Der skelnes lovgivningsmæssigt mellem to niveauer bekymring og alvorlig bekymring, som det fremgår af nedenstående.

• § 5 b, stykke 3.
  • Med et skærpet tilsyn forstås et mere intensivt og fokuseret tilsyn, der, afhængig af de konkrete forhold, for eksempel vil kunne ske via et øget antal anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg, hvor der vil skulle være fokus specifikt på de forhold, der har givet anledning til bekymring og iværksættelse af det skærpede tilsyn.
• § 5 b, stykke 4.
  • Der skal iværksættes skærpet tilsyn og udarbejdes en handleplan, hvis det vurderes, at kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer eller andre forhold i dagtilbuddet giver anledning til alvorlig bekymring. Skærpet tilsyn skal iværksættes og handleplan udarbejdes i umiddelbar forlængelse af, at de alvorligt bekymrende forhold er konstateret.

Det skærpede tilsyn iværksættes hurtigst muligt efter, at bekymrende eller alvorligt bekymrende forhold er konstateret. Igangsættelse af skærpet tilsyn indebærer en undersøgelsesfase, der har til formål at identificere og undersøge bekymringen. Både observation af kvalitativ og kvantitativ karakter, kan anvendes afhængig af bekymringens karakter. Iværksættelse af det skærpede tilsyn vil bero på en individuel vurdering fra tilsynets side.

I modellen nedenfor er de forskellige tilsynsforløb illustreret. Disse præciseres nærmere i efterfølgende modeller.

Ordinært tilsynsforløb → Bekymring (Skærpet tilsyn) → Alvorlig bekymring (Skærpet tilsyn med handleplan)

Ordinært tilsynsforløb

1. Forløb
   • Ordinært tilsynsforløb

Bekymring (Skærpet tilsyn)

1. Anledning
   • På baggrund af tilsynets bekymring for praksis i pasningsordningen
   • På baggrund af klage eller udefrakommende underretning
2. Partshøring
   • På baggrund af tilsynets vurdering indkaldes børnepasseren enten til partshøring eller informeres, mundtligt eller skriftligt, om at der igangsættes et skærpet forløb.
   • På baggrund af en klage eller udefrakommende underretning partshøres børnepasseren altid skriftligt eller mundtligt, hvorefter der træffes afgørelse om det videre forløb.
3. Forløb
   • Der iværksættes forløb med et eller flere skærpede tilsyn jævnfør Dagtilbudslovens §5 stykke 3.
   • Det skærpede tilsynsforløb kan varetages af en eller flere tilsynsførende.
   • Tilsynet tildeler børnepasseren udviklingspunkter mhp. afklaring i forhold til tilsynets bekymringer.
4. Afslutning
   • Der udarbejdes en skriftlig afgørelse og pasningsordningen er tilbage i et ordinært tilsynsforløb, hvor der arbejdes videre med opmærksomhederne fra det skærpede forløb, eller:
   • De skærpede tilsyn har givet anledning til alvorlig bekymring, hvorefter der indledes forløb beskrevet i modellen herfor.

Alvorlig bekymring (skærpet tilsyn med handleplan)

1. Anledning
   • På baggrund af tilsynets alvorlige bekymring for praksis i pasningsordningen
   • På baggrund af klage eller udefrakommende lovgivning
2. Partshøring
   • Ved alvorlig bekymring vil der altid blive indkaldt til en partshøring, hvor der efterfølgende udarbejdes en handleplan for det skærpede tilsynsforløb. Handleplanen indeholder konkrete understøttende tiltag.
3. Forløb
   • Der iværksættes forløb med udgangspunkt i ovennævnte handleplan jævnfør Dagtilbudslovens §5 stykke 4.
   • Det skærpede tilsynsforløb kan varetages af en eller flere tilsynsførende.
4. Afslutning
   • Der udarbejdes en skriftlig afgørelse og pasningsordningen er tilbage i et ordinært tilsynsforløb, hvor der arbejdes videre med opmærksomhederne fra det skærpede forløb, eller:
   • De skærpede tilsyn afsluttes med en skriftlig afgørelse og godkendelsen tilbagekaldes'

Handleplan

Ved alvorlig bekymring vil der blive udarbejdet en handleplan. I denne vil der være beskrevet hvilke forhold børnepasseren skal samarbejde omkring, for at tilsynet kan vurdere at børnepasseren lever op til sin godkendelses- og eller lovmæssige ramme.

Det præcise indhold og omfang af handleplanen vil afhænge af de forhold, der har udløst det skærpede tilsyn. Handleplanen har som formål at tydeliggøre, hvordan der skal arbejdes med at ændre de alvorligt bekymrende forhold i pasningsordningen, som har udløst det skærpede tilsyn, og hvordan der skal følges op på arbejdet med at udvikle den pædagogiske kvalitet (Se bilag 4).

Kildehenvisninger

Bøger/Udgivelser:

• KIDS Dagplejen – Evaluering og kvalitetsudvikling.
  Charlotte Ringsmose og Grethe Kragh-Müller. Dansk Psykologisk Forlag A/S. 2022. 1. udgave. 2. oplag.
• Relations- og ressourceorienteret pædagogik - ICDP
  Margit Margrethe Nielsen m.fl. Dafolo. 2013
• Dagtilbudsloven
  LBK nr 2 af 06/01/2020 (Gældende)
• ”Den styrkede pædagogiske læreplan – Rammer og indhold”
  EVA
• Administrationsgrundlag for Privat pasningsordninger 2022

Links:

• Kommunal tilsynspraksis i dagtilbud (kl.dk)
• Håndbog om hygiejne og miljø i dagtilbud
• Små børns sikkerhed
  
  

Bilag

Bilag 1: Læreplansblomsten

Læreplansblomsten illustrerer de centrale dele af den styrkede pædagogiske læreplan herunder det fælles pædagogiske grundlag og de seks læreplanstemaer. Det fælles pædagogiske grundlag, består af elementerne Leg, Læring, Børnefællesskaber, Pædagogisk læringsmiljø, Forældresamarbejde, Børn i udsatte positioner, Sammenhænge, Barnesyn samt Dannelse og børneperspektiv. De seks læreplanstemaer er 1. Alsidig personlig udvikling, 2. Social udvikling, 3. Kommunikation og sprog, 4. Krop, sanser og bevægelse, 5. Natur, udeliv og science og 6. Kultur, æstetik og fællesskab

Bilag 2: ICDP – De 8 samspilstemaer

ICDP-PROGRAMMETS 8 SAMSPILSTEMAER

DEN FØLELSESMÆSSIGE DIALOG

• Vis positive følelser
  • Vis, at du er glad for barnet
• Justér dig i forhold til barnet og følg dets udspil og initiativ
• Tal med barnet om de ting, det er optaget af, og prøv at igangsætte en ”følelsesmæssig samtale”.
• Vis anerkendelse og giv ros for det, barnet kan.

DEN MENINGSSKABENDE DIALOG

• Hjælp barnet med at fokusere dets opmærksomhed, således at i får en fælles oplevelse af ting i omgivelserne.
• Giv mening til barnets oplevelser af omverdenen ved at beskrive jeres fælles følelser og entusiasme.
• Uddyb og giv forklaringer, når du oplever noget sammen med barnet

DEN GUIDEDE/VEJLEDENDE DIALOG

• Hjælp barnet med at kontrollere sig selv ved at sætte grænser for det på en positiv måde
  • ved at vejlede det, vise positive alternativer og ved at planlægge sammen.

Bilag 3: Observationsskema

Bilag 4: Handleplan for skærpet tilsyn

Modtag tilsynskonceptet på mail

Du kan få tilsendt 'Tilsynskoncept for private pasningsordninger' som PDF med modeller, skema og handleplan ved at kontakte Afsnit for Tilsyn og Privat Pasning.